En voksen og dannet drengerøv

Portræt

Af Gitte Roe Eriksen
Med 16 år på bagen har mande magasinet Euroman bidt sig fast på det danske marked. Et miks af seriøsitet, humor, mode og gear pakket ind i et lækkert design med lige meget fokus på både tekst og billeder.
De stirrer på dig med et intenst blik. Kuglestøder Joachim B. Olsen, statsminister Anders Fogh Rasmussen, cykelrytter Michael
Rasmussen og skuespiller Jeremy Irons. Blikkene er holdt fast i kameraets linse og kommer til udtryk på hver sin forside af det
danske mandemagasin Euroman. Jeremy Irons prydede magasinets allerførste forside tilbage i marts 1992, hvor magasinet dengang var Danmarks eneste mandeblad (hvis man ser bort fra Rapport og bilmagasiner) og udkom hver anden eller
tredje måned. Magasinet blev stiftet af brødrene Peter og Morten Linck. I dag udkommer det under Egmonts beskyttende vinger.
Magasinets motto i 1992 var »Magasinet til mænd, der handler«. Det blev skiftet ud allerede ved den anden udgivelse til »Danmarks eneste magasin for mænd«. Siden efteråret 1995 har Euroman været et månedsmagasin, men kan ikke længere bryste sig af at være det eneste mandemagasin på markedet. Konkurrencen er fulgt efter i form af magasiner som Arena,
M! og FHM. Med konkurrencen har magasinets motto ændret sig til »Danmarks bedste magasin for mænd« i 1998 og i en periode i 1999 til »Danmarks mindst værdsatte magasin«. Så fulgte en periode uden motto, og siden oktober 2003 har magasinets motto været »Det eneste originale magasin til mænd«. En tekst, der i hvert nummer står på forsiden under magasinets logo.

Og at det er originalt i forhold til konkurrenterne, er chefredaktør Mads Lange ikke i tvivl om. »Magasinmarkedet i Danmark myldrer med fantasiløse magasiner, der er licenser på udenlandske koncepter eller lodrette kopier af udenlandske magasiner. Det er Euroman ikke. Vi har ikke noget nedskrevet koncept, fordi der altid skal være plads til nye gode idéer, at gode historier vokser, og at dårlige historier ryger ud. Derved håber vi at skabe plads til overraskende og originale ting,« siger Mads Lange og nævner bl.a. augustnummerets tema »De glemte helte« om den danske soldat. Her bliver der på ikke mindre end 20 sider sat
fokus på ekssoldater og deres liv, efter at de har deltaget i krige – fl ere med store psykiske problemer og med efterfølgende menneskelige omkostninger som kriminalitet eller selvmord. »Den slags artikler fi nder du ikke i nogen andre danske medier – og slet ikke ved siden af artikler om kunsten at fælde et træ, en yoga-guide og tøj og stil til mænd,« lyder det fra Mads Lange.

At gøre opmærksom på sig selv
Temaet om »De glemte helte« er samtidig et led i udviklingen af bladet, hvor man på Euroman gerne vil give plads til den dybdeborende journalistik. »Dybdeborende journalistik er et forsømt område i Danmark i dag af uforståelige årsager. På Euroman er vi gået i gang, og soldatertemaet er det første eksempel, « fortæller Mads Lange.
Historien om, at ekssoldater bliver rekrutteret til organiseret kriminalitet, var DR Nyheders hovedhistorie på bladets udgivelsesdag torsdag den 31. juli. »Og der vil komme flere historier i fremtiden.

Dybdeborende journalistik er både dyrt og tidskrævende, og vi er en lille redaktion, men jeg håber, at vi kan grave
en tre-fire gode smæld op om året fremover,« siger Mads Lange. Med historier, der ryger videre til andre medier, er
Euroman samtidig med til at brande sig selv i form af sin journalistik. Ellers gælder det, ifølge Mads Lange, om at være der, hvor læserne er. »Det er her, udfordringen ligger. Faktisk har vi kun vores forside til at tiltrække opmærksomheden i kioskerne.«
For trofaste læsere mener han ikke er noget, der eksisterer længere. Der skal kæmpes for hvert nummer. »Vi har slet ikke ressourcer til branding. Det er noget, der sker af sig selv.«

Virkelighed blandet med illusioner
På Euroman forsøger man konstant at holde et visuelt højt kvalitetsniveau, og forsiderne taler da også deres eget tydelige sprog med stort set altid kendte mænd, der formår at tiltrække sig opmærksomheden på magasinhylderne i kiosker og supermarkeder. Og det gør komiker Anders Matthesen i julinummeret også, hvor han nærmest kommer flyvende ud i favnen på læserne. »Forsiden er vigtig, for den er vores ansigt udadtil og ofte den eneste reklame, vi har for magasinet, da Euromans marketingbudget er ret beskedent. Så den skal både afspejle den klasse og høje kvalitet, vi tilstræber, og samtidig råbe »Køb mig!«, og det kan godt være en udfordring,« lyder det fra Mads Lange. Billedserien af Anders Matthesen har sin helt egen historie. Komikeren fortsætter med at svæve rundt inde i magasinet i en billedserie, der er helt sin egen. Han knuser et vinduesparti, falder ned fra en høj bygning og lander med et »brag« på en politibil. Alt sammen naturligvis en illusion skabt af fotografen Jes Larsen – Territorium. Han har haft frie hænder til selv at diske op med ideen. På billedet, hvor Anders Matthesen knuser en glasrude, er der benyttet en stuntmand, og »Andens« hoved er dernæst klippet ind. Ellers er det komikeren selv, der har dinglet rundt i en sele, der kan dreje 180 grader, og så er der klippet og klistret, så billederne har fået præcis det udtryk, som fotografen har søgt. Jes Larsen har ikke læst artiklen i forbindelse med fotoserien, og ideen til billederne har han haft længe. På den måde har han skabt sin egen lille historie parallelt med teksten. Og det er ikke ualmindeligt hos Euroman, hvor man gerne sætter fotos i gang, før artiklerne lander på redaktionen, i modsætning til mange andre magasiner, hvor der først bliver taget stilling til billederne, efter at teksten er skrevet. »Men det kan faktisk godt lade sig gøre omvendt som artiklen med Anders Matthesen. Hovedbudskabet i artiklen er, at komikeren vil det hele, og så er Jes Larsens billedserie nærmest en gave, der passer fi nt til artiklen. Det er en serie, vi sikkert ikke selv havde regnet ud, og samtidig udtryk for en optimal situation,« siger Mads Lange. Ofte bliver fotograferne inddraget undervejs i processen i stedet for at blive koblet på en tekst. »Vi fortæller, at vi har den og den person, som vi interesserer os for. Fidusen er, at vi får åbnet op for fotografens engagement. Nogle gange ender det med billeder, der ligger langt fra historien, andre gange er de tættere på. Der er ikke noget dårligt rent kommunikativt i, at tekst og billeder læner sig op ad hinanden. Men det er ikke vores ærinde. Vi leverer oplevelser.«

Væk med bumsen
Når billederne dukker op på redaktionen, tager litograf Flemming Roland sig af den sidste fi njustering. Han benytter sig af nutidens mørkekammer Photoshop og Illustrator. Her bliver der farveredigeret, hudtoner bliver justeret i forhold til tryk, og evt. sammenkopieringer sker. »Jeg forsøger at fjerne alt generende på et billede, f.eks. en bums på brystet, som flytter fokus fra personen. Vi forsøger ikke at overdrive, men at holde det på et naturligt plan,« fortæller han. Han synes, at det er o.k. at gøre billederne mere intense, f.eks. forsidebilledet af kuglestøderen Joachim B. Olsen. I virkelighedens verden skeler Joachim B. Olsen på det venstre øje – men ikke på Euromans forside. »Jeg har rettet hans øje til, for ellers ville det kigge helt ud til siden.«
Euroman opererer ikke ud fra et fast billedbudget pr. nummer. Men en høj kvalitet er et must. Samtidig frygter man ikke de lange historier, hvor ordene er lige så omfangsrige som billedmængden – eller hvor billederne endda kun er et lille ophold for øjet i forhold til teksten. »Vi bestræber os på, at artikler i Euroman altid skal emme af begejstret fortællelyst, vi skal være superpædagogiske i ordets bedste betydning. Det betyder, at udstyret i den formidlingsmæssige værktøjskasse skal bruges:
Teksterne skal være velskrevne med dramaturgiske overvejelser, gode illustrationer, rubrikker, billedtekster, pull-quotes, sidehistorier etc. Men vi har ingen formulerede krav om, hvor mange billeder der skal være på hver side,« siger Mads Lange.

Marlboro og Cartier
Kaster man et blik på magasinets annoncer, er der også her kræset på billedsiden, der er både stilfuld og eksklusiv. Overvejende er det annoncer for tøjmærker, parfume og gear som f.eks. ure.
I Euroman maj 2008 åbner magasinet med syv dobbeltsidesannoncer fra mærker som bl.a. Marlboro Classics, Dolce & Gabbana og Cartier. »Vi kan jo ikke bestemme, hvem der annoncerer i Euroman. Annoncørerne kommer, fordi de vil i kontakt med vores læsere. Men vores annonceafdeling går efter kvalitetsannoncører, « fortæller Mads Lange. Hos de store eksklusive mærker
bliver der ikke sparet på smukke billeder eller brug af fi lm- og sportsstjerner til at »sælge« produkterne. En visuel oplevelse i sig selv. »Det er nok individuelt, hvordan det virker på folk. Det trækker i hvert fald ikke ned, hvis mange synes, at reklamerne er lækre. Jeg er glad for kvalitetsannoncerne, fordi de også er med til at afspejle høj kvalitet, som er noget, vi tilstræber.«
Mads Lange mener i øvrigt, at det er vigtigt at have en holdning til, hvilken slags annoncer man bringer i bladet. »For Euroman er det vigtigt at have en holdning til annoncerne. Vi tilstræber et højt kvalitetsniveau, og vi har også sagt nej til annoncer, der var for platte og grimme, og til politiske annoncer. Men det er meget sjældent et problem.«

Håber på vokseværk
Euromans oplag ligger i dag på omkring 24-25.000 eksemplarer om måneden med et læsertal på ca. 230.000 pr. nummer.
»Efter min opfattelse er Euromans oplag fantastisk. At udkomme som kvalitetsmagasin med 24-25.000 eksemplarer om måneden i et sprogområde med 5 mio. mennesker er en bedrift. Og jeg opfatter vores læsertal som en meget heftig markedspenetration.« Han ser Arena som Euromans eneste direkte konkurrent. I første halvår 2007 havde Arena et læsertal på
57.000. »Set i forhold til det tal er vores position suverænt markedsledende.« Dog ligger et magasin som M! væsentligt over Euromans tal med et oplagstal på 46.000 og et læsertal på over 300.000. »M! er et andet medie, et af de såkaldte »ladmags« – fis og ballade, øl og patter – som engelske FHM er det mest kendte eksempel på, og som M! er en kopi af. Se & Hør udkommer i 200.000 eksemplarer om ugen, det kommer vi heller ikke i nærheden af. Men jeg håber – og jeg arbejder for – at Euromans
oplag vil vokse yderligere, for jeg synes, magasinets kvalitet fortjener det, men jeg er ikke sikker på, at det er realistisk at komme markant over det nuværende niveau.«