> Forside > Bladet
 

17 gode råd om magasiner

Værd at vide

Af Ulrik Bak Nielsen
At læse et magasin er for mange en personlig og involverende oplevelse, der opfylder nogle grundlæggende og individuelle behov. Det er en af de væsentligste årsager til, at danskere spenderer mere og mere tid på at bladre i magasiner. Men hvordan opstår det gode magasin?

Gode råd er som bekendt dyre. Men her i Omsider er alting gratis. Vi har derfor samlet nogle råd til dig, som allerede udgiver eller gerne vil udgive et magasin. Hvad enten det er et klubblad, et livsstilsmagasin eller et fagblad, er der nogle fælles guidelines, som du kan følge. Men regler er til for at blive brudt, og succeserne opstår ofte i grænselandet mellem det eksperimenterende og det allerede kendte. Brug derfor rådene med måde og vær ikke bange for at gå nye og egne veje.

Det redaktionelle indhold
Vær sikker på, at det, du vil fortælle i bladet, også er noget, andre vil gide høre og læse. Hvad skal læserne have ud af at læse det, og vil de finde det interessant? Afprøv dine idéer.

Annoncer
Annoncer kan bidrage til bladets værdi – men de kan også udhule bladets stemme. Vær kritisk i valget af annoncer og hav en holdning til, hvilke typer af annoncer der vil styrke din udgivelse. Ikke bare økonomisk. Det er ressourcekrævende arbejde, så overvej at samarbejde med et erfarent annoncebureau.

Evaluer magasinet
Du skal ikke tro eller håbe, når du nu har mulighed for at vide. Spørg dine læsere, hvad de synes om magasinet. Der findes mange måder at undersøge dette på. Tro på dine egne idéer, men hav respekt for læsernes mening.


Fang læserne allerede med forsiden
Denne første side skal opfordre læserne til at tage, åbne og læse bladet. Hvis ikke bladet siger »jeg er vigtig«, hvorfor skulle læserne så synes det?

 

Hvad gør andre?
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når den kan fås gratis. Hold øje med, hvad andre og konkurrerende magasiner og blade gør. Overvej om du skal gøre det samme, hvis det giver mening. Det er ingen skam at lade sig inspirere. Det gør de andre også. Men kopier er yt.

Brug mulighederne på internettet
Skab synergi mellem dit blad og et website, hvor læserne kan hente yderligere værdi. Du lærer dine læsere at kende, etablerer loyalitet og skaber dialog. Internetversionen er også en fremtidsinvestering, der skal sikre dit magasins overlevelse.


Foliering: Magasinet er en gave
Sådan må læserne gerne tænke. Foliering skal der for udnyttes og signalere, at i denne indpakning ligger en særlig hilsen til læserne. Sørg for, at en ev t. foliering giver læserne lyst til at »flå det op«.
 

Layout og grafisk design
Der findes ikke kun én rigtig måde at designe et godt magasin på - men husk: Æstetikken må ikke dække for det virkningsfulde. I sidste ende er det læserne, der afgør, om dit magasin indbyder visuelt til læsning. På den anden side er det visuelle

Vær modig og nysgerrig
Tro på egne idéer og hav modet til at realisere dem. Vær nysgerrig og parat til at turde gå nye veje. Originalitet belønnes. Men vær på vagt over for indforståethed.
 

Det gode magasin tilbyder læseren værdi
Spørg hele tiden dig selv, hvad læseren skal have ud af at læse magasinet. Både før, under og efter udgivelsen. Hvis du er eller bliver i tvivl, kan du med sikkerhed regne med, at læserne har det på samme måde.

Tilstræb en høj grad af troværdighed
Via gennemarbejdede journalistiske principper. Fald ikke for fristelsen til skjult markedsføring. Læserne afkoder det og føler sig ofte narret, hvis ikke det understøtter bladets idé.

Skab mulighed for dialog med læserne
Brug bl.a. internettet til dette og beløn læserne i magasinet ved at inddrage dem.


Skab genkendelse
Sørg for, at dit magasin genkendes. Arbejd løbende kreativt med dit magasins visuelle og redaktionelle udtryk, men sørg også for, at læserne altid kan genkende det i mængden.

 

Prioriter billedkvaliteten
Anvend kun billeder, der kvalitetsmæssigt er i orden. Lav opløsning, uskarpe billeder og dårlige motiver signalerer useriøsitet. Undtagelser skal have en helt særlig årsag.
 

Prioriter stoffet og præsenter hovedhistorier allerede på forsiden
Et magasin skal indeholde mange ting. Men noget er vigtigere end andet. Vis det allerede på forsiden.Skab magasinets stemme. Kontinuitet i bladet skaber en stil, som bliver bladets særlige identitet og stemme. Det skabes med sprog, indhold og form.


Relevante forsidebilleder
Selv om billedet er flot, smukt eller på anden måde specielt, er det ikke sikkert, at læserne opfatter det sådan. Forsidebilleder skal være relevante for blad og indhold. Hvad du lover på forsiden, skal du kunne holde i bladet. Ellers skuffes læserne.

 

 

Annoncesalg

Målrettet og professionel

 

Stibo Zones annonceafdeling (tidligere Stibo Media) er et full-service annoncebureau, der varetager annoncesalg for fag- og specialblade. Vi arbejder ud fra mottoet "Samarbejde om udvikling". Hos Stibo Zone har hvert blad en dedikeret annoncekonsulent med et solidt branchekendskab.

 

Stibo Zone varetager allerede målrettet og professionelt annoncesalg for en række medier. Erfaring og kendskab til markedet sikrer dig kompetent rådgivning og dermed en målrettet salgsindsats. For os er dit blads succes afgørende, og sammen skaber vi resultaterne.

 

Stibo Zones annonceafdeling er placeret med kontorer i Horsens og København.

 

Læse mere her

Stibo Zone / Stibo Graphic 2006 - Alle rettigheder forbeholdes - webmaster@stibozone.dk