Danske fotografer blandt de bedste i verden

Uddannelse

Af Gunner Byskov
På Medieskolerne uddanner vi kommercielle fotografer. Det betyder ikke, at vi ikke tænker kunstnerisk og kreativt, for der er jo ingen modsætning mellem det kunstneriske og det kommercielle i fotografiet, men det betyder, at vi fokuserer på fotografernes
mulighed for at komme til at leve af at fotografere.

Vi er glade for at kunne konstatere, at det lykkes. 85% af de fotografer, vi har uddannet siden starten i 1994 har i dag et levebrød i kraft af deres uddannelse. De fleste arbejder i Danmark, men flere og flere af dem prøver kræfter med udlandet, så lige nu er der også fotografer fra Medieskolerne i New York, London,  Reykjavik, Stockholm, Oslo, Hamburg – og Hongkong.
Vi ynder at sammenligne os med de udenlandske uddannelser, og på vanlig dansk vis bilder vi os ind, at det, der kommer fra udlandet, må være langt bedre end det, vi kan præstere i vores lille land. Når det gælder fotografuddannelsen, er det ikke rigtigt. De danske fotografers kunnen er på højde med de bedste uddannelser i verden, og udlandet sender lange blikke efter
vores måde at uddanne de unge billedskabere på.

Hvad er det da, vi gør?
Det er egentlig meget enkelt: Vi lærer dem at blive professionelle og giver dem en identitet som fagfolk inden for det fotografiske område. Vi lærer dem at beherske et fag, og eleverne bliver i løbet af uddannelsen i stand til at levere de billeder, kunderne har brug for, i den kvalitet, de ønsker. De er ikke akademikere som i udlandet, hvor de lærer en masse om fotografiet, men ofte ikke er i stand til at løse en given opgave for en kunde. Resultatet er, at mellem 10 og 20% af de uddannede i fx England bliver i stand til at leve af deres uddannelse. I Danmark er det mellem 10 og 20%, der ikke kommer til det. Det er da en forskel. I Danmark er vi begunstiget med en erhvervsuddannelse, hvor eleverne alle er tilknyttet en virksomhed og veksler mellem at arbejde i virksomheden og gå på skole. Det sikrer en tæt forbindelse mellem skolerne og
brancherne – en opbygning, der i 1999 medførte, at det danske erhvervsuddannelsessystem fik den prestigefyldte Carl Bertelsmann-pris som verdens bedste. Det sikrer også, at eleverne kommer til at kende den hverdag, de skal ud at virke i, så umiddelbart efter endt uddannelse er de klar til at påtage sig det ansvar, der kræves af en professionel fotograf. Men det kan de naturligvis kun, fordi de behersker det håndværk, der er en væsentlig del af faget. De lærer at betjene det professionelle kameraudstyr (læs: teknisk kamera og avancerede DSL-kameraer), og de lærer frem for alt at lægge lys. De lærer også det, som amatører, der lige har købt sig et fint digitalt spejlreflekskamera, kun langsomt forstår: At det ikke er kameraet, der er afgørende – det er lyset og fotografens evne til at arbejde med det.

Ja, men alle kan jo fotografere
Alle kan jo bare købe sig et kamera og en computer – så er de vel lige så gode som de professionelle? Det er en sejlivet myte, der ikke bliver mere rigtig af at blive gentaget. Det bundløse i argumentet ses tydeligt, hvis man prøve det på parallellen, at nu da alle har adgang til tekstbehandling, må alle jo være forfattere og kunne skrive bøger eller digte. Det er jo indlysende sludder. En anden myte er, at danske uddannede fotografer er teknikere. Det er især en myte, der holdes i live af ikke-uddannede, der så til gengæld opfatter sig selv som meget kreative og måske ligefrem kunstnerisk indrettet. Sagen er, at vi lærer eleverne at beherske teknikken for at sætte dem i stand til at lave de billeder, de ønsker. Teknikken er derfor et middel og ikke et mål. Målet er at lave billeder med stor oplevelsesmæssig værdi. Billeder, der kommunikerer, billeder, der berører,
billeder, der fænger. Og så er det lige meget, om det er et portræt af et guldbrudepar eller en kampagne for Vera Moda.

En teknisk detalje
Indførelsen af digital teknologi. Her har man i høj grad bemærket dansk fotografis høje stade, for den indførelse gik temmelig smertefrit og hurtigt, og resultatet er, at Danmark i dag nok er det land i verden, hvor den digitale teknik er mest totalt gennemført. Der findes nærmest ikke fotografer, der arbejder med film mere, og fotograferne har med stor begejstring taget
imod de muligheder, den digitale billedbehandling har tilbudt. Mørkekamrene er lukket, og der står nu computere i stedet. Fotograferne har overtaget en stor del af det tidligere prepressområde, og kvaliteten af de leverede billeder er høj. Efterhånden som grænsestridighederne med dårligt uddannede folk fra prepressområdet (dem, der troede, man skannede i CMYK, og som bare ventede på, at alt det her med det digitale gik over, mens de spekulerede på, hvad en ICC-profil mon var?) har lagt
sig, er kvalitetsforbedringerne slået afgørende igennem. Det har simpelthen aldrig været bedre.

Konkurrere på pris
Men man skal selvfølgelig være billedblind for ikke at bemærke, at man kan finde fremragende billeder i udenlandske magasiner og i udenlandske kampagner. Hvad er da forskellen mellem dette udland og Danmark? Svaret er enkelt: Pengene.
I Danmark har man vænnet sig til at konkurrere på pris, og fotograferne har ikke været gode nok til at holde priserne oppe. De har ladet sig spille ud mod hinanden og har derved givet kunderne let spil i deres forsøg på at presse priserne i bund. Samtidig har fotograferne totalt forsømt at håndhæve deres rettigheder til billederne, hvorved de har mistet en stor indtægt fra genbrug af billeder. Alt i alt har det betydet, at der kun sjældent har været penge til at lave de virkelig flotte billeder, men det har været
fascinerende at se, at når danske fotografer får mulighed for at slå sig løs med store budgetter, så laver de billeder på niveau med det bedste i verden. Det er ærgerligt, at de danske kunder ikke forstår, hvilke muligheder de mister, fordi de for enhver pris vil holde prisen nede frem for at betale for de billeder, der virkelig ville gøre en forskel. På Medieskolerne prøver vi – det vedgår vi gerne – på at lære eleverne at tage den nødvendige pris og at holde på deres ophavsmæssige rettigheder. Men det
er en sej kamp. Forhåbentlig forstår kunderne en dag, at de er nødt til at acceptere en pris, der sikrer fortsat udvikling. Ellers kan de nemlig ikke blive ved med at få de billeder, der er nødvendige for at markere sig på markedet fremover.