Kunsten at finde det perfekte billede

Billedbaser

Af Knirke Egede
Der findes millioner af bureaubilleder, som magasinerne kan bruge til at illustrere deres artikler. Alligevel betragter magasinerne mest af alt bureauerne som en hjælp og en genvej til visse typer billeder. Redaktionerne bruger stadig penge på at sende fotografer ud.

Der var engang, hvor ethvert magasin med respekt for sig selv havde et billedarkiv, der fyldte flere kvadratmeter – med hængemapper, lysborde og dias, der fejede som efterårsløv gennem redaktionen, hver gang der blev åbnet et vindue. Sådan
er det ikke længere. Den digitale tidsalder har gjort det hele nemmere. Men én ting har ikke ændret sig – og det er alle de
spekulationer og tanker, som magasinfolkene gør sig, når artiklerne skal illustreres. Hvordan skal man dække en temaartikel om dating? Skal man sende en fotograf ud til et dating-arrangement, eller skal man hoppe på nettet og se, hvad de mange billedbureauers databaser har at byde på inden for genren? Meget ofte vælger bladene det sidste. Nemlig genrebilleder købt hos et billedbureau. Damebladet Woman, der udgives af Benjamin Media, er flittig aftager af bureaubilleder. »Jeg tror, at halvdelen af alle de billeder, som vi bringer i bladet, er bureaubilleder,« fortæller Anette Arentsen, der er bladets AD og billedansvarlige.
»Og det skyldes, at vi ofte har historier, hvor kvinder fortæller anonymt fra deres liv. Ligeledes har vi også tit guider a la »Sådan lærer du at sige fra« og lignende emner. Den slags ting er svære at illustrere, så vi ser bureaubillederne som den gode løsning på de udfordringer, som den type historier giver os.« For et storsælgende blad som Woman er det ikke nødvendigvis økonomien, der sætter grænser for, hvornår der sendes en fotograf ud, og hvornår der benyttes bureaubilleder. »Som tommelfingerregel kan man sige, at vi altid sender en fotograf ud, hvor vi kan. Vi ved, at vores læsere bedre kan lide, når vi illustrerer artiklerne med de mennesker, som udtaler sig og er med i artiklen. Men når det ikke kan lade sig gøre, så bruger vi bureaubilleder, « siger Anette Arentsen.

Det rigtige billede findes ikke altid
På trods af at billedbureauerne råder over flere millioner billeder, er det ikke altid, at redaktionerne kan finde et billede, der passer nøjagtigt til artiklens emne. »Vi havde en artikel, som handlede om, hvordan man skulle tackle det at møde håbløst overdressed op til en fest,« fortæller Anette Arentsen. »Jeg ledte længe, men kunne ikke finde et billede, der præcist illustrerede den situation. Så jeg valgte i stedet at rykke artiklen til næste nummer og sætte en tegner på opgaven.« Man kan også udgive et så særligt blad, at man har svært ved at finde egnet stof hos billedbureauerne. Det er noget, som redaktionen på Aller-bladet Tidens Kvinder ofte oplever. »Vi har helt generelt svært ved at finde billeder hos bureauer, siger Helle Hartz, der er redaktionssekretær hos Tidens Kvinder. »Vores visuelle udtryk er noget særligt. Vi bringer billeder af afklædte mænd og par. Men det skal være erotiske, æggende billeder. Det må ikke være porno, og det må ikke være grimt eller lummert at se på. Jeg
synes, at der er tonsvis af smukke billeder af kvinder. Men når det handler om billeder af pæne, afklædte herrer, er udvalget ikke særlig stort. Billedsiden er en uhyre vigtig del af vores blad, og det betyder, at vi ofte går den dyre vej og hyrer fotografer til de fleste af vores billeder.« Billeder af afklædte mennesker er også en af de udfordringer, som bladet MAND står med. Bladet udgives af Chiligroup og kommer månedligt i blandt andet landets 7-eleven-kiosker. »Vi vil gerne have æstetiske billeder af rigtige kvinder, der ikke ligner Barbie-dukker. Men det er sjældent, at de mange billedbureauer kan levere præcis de billeder,
som passer til vores stil. Derfor vælger vi at hyre en fotograf til den slags opgaver,« forklarer Rasmus Hadberg Øhlenschlæger, der er bladets chefredaktør. Ellers bruger »MAND« mange bureaubilleder. »Vi har blandt andet haft Bruce Willis og Kiefer
Sutherland på forsiden. I sådanne tilfælde er billedbureauerne uundværlige for os. Vi kan ikke hive Bruce Willis ind i et fotostudie, men det kan de store billedbureauer. Til gengæld betaler vi os så fra at få flotte og eksklusive billeder,« siger Rasmus Hadberg Øhlenschlæger.

Skaber selv historier
Når det kommer til kendisser og glamour, er billedbureauet All Over Press en af de fremmeste spillere på markedet. Bureauet har blandt andet underleverandører som Getty, Splash og Rex. Og med en samlet pulje på over 20 millioner billeder kan bureauet levere det meste. All Over Press har også et ældre arkiv med papirbilleder. »Vi er meget stærke på nyhedsfronten og med vores Hollywood-billeder,« forklarer Tom Tramborg, der er bureauchef hos All Over Press. »Hver dag modtager vi mellem 15.000 og 20.000 billeder, som bliver gennemgået og lagt i arkiv. Vores billedredaktører ved, hvilke billedserier der er velegnede til de forskellige medier. Så vi kontakter medierne direkte og siger, at vi har en serie, som er interessant for dem. Det er ofte ugebladene, som vi arbejder så tæt sammen med. Der går vi også ind og skaber nogle historier. Når vi opdager, at tre kendisser alle har købt den samme designerkjole, så tipper vi ugebladene om det – og ofte bringer de så en historie om det.« Men magasinverdenen aftager også mange af All Over Press’ billeder. »Vi har de lækre studiebilleder af de store Hollywoodstjerner. Og de billedserier bliver ofte købt af magasinpressen. Et magasin har måske interviewet eller portrætteret en stjerne og vil gerne have flotte billeder til at illustrere historien. Ofte vælger man så at købe billederne eksklusivt, så man er det eneste danske blad, der bringer billeder fra netop dén fotosession.«

De fleste søger online
Også hos Scanpix er man vant til at opsøge kunderne direkte, hvis man har billeder, som er særlig interessante for dem.
»Rigtig mange finder de billeder, som de skal bruge, ved at søge online hos os. Vi har alle slags temaer dækket – lige fra baby til science – så vi har en meget stor kundekreds, der går fra meget store mainstream-magasiner til små nicheblade. Men det er en essentiel del af vores arbejde at kontakte magasiner og blade, hvis vi har fået nogle billeder, som vi mener er interessante
for dem,« forklarer Kris Kjær Nielsen, der er salgs- og marketingchef hos Scanpix. »For eksempel har vi en stor portefølje af natur- og science-materiale i vores databaser. Så når vi sidder med en eksklusiv serie fra Galapagosøerne, så ringer vi
selv til f.eks. Illustreret Videnskab og spørger, om det er noget for dem.« Scanpix modtager også forespørgsler fra sine kunder.
Men ligesom de andre bureauer oplever de, at de fleste redaktioner er ganske skrappe til at søge selv. »Når vi begynder et samarbejde med et medie, får de et kursus i, hvordan de søger på vores databaser. Og jeg vil mene, at 80 procent af de billeder, vi sælger, er nogle, som folk selv har søgt sig frem til.« Hverken Anette Arentsen, Helle Hartz eller Rasmus Hadberg Øhlenschlæger har oplevet at blive kontaktet af billedbureauerne. Til gengæld har de alle prøvet at henvende sig, når de ikke kan finde det billede, som de skal bruge. »Det er nemt at søge i databaserne,« siger Anette Arentsen fra Woman. »Og ofte finder jeg også de billeder, som jeg skal bruge. Det er faktisk kun, hvis jeg er helt på herrens mark, at jeg ringer til bureauerne og beder dem om at søge for mig. Men de er gode, og jeg har ofte tænkt over, at jeg burde benytte mig lidt mere af den
service.« Bureauerne tager ikke ekstra takst for at søge for kunderne. Ikke engang hvis de skal hive papirbilleder frem fra arkiverne og indscanne dem til en kunde. »Det er kun, hvis det er en meget stor opgave, at vi kan finde på at indgå en særlig aftale med vores kunder. Hvis man for eksempel skal udgive en bog om Albert Einstein og gerne vil have 200 billeder af ham,
som ikke er blevet bragt før. Så skal vi gennemsøge vores papirarkiver, finde de sjældne fotos, scanne dem ind og retouchere dem. Det tager tid,« siger Tom Tramborg fra All Over Press.

Genrebilleder bliver hurtigt slidte
Et problem for billedbureauerne er, at genrebilleder hurtigt bliver »slidt« op. Det kender man en del til hos colourbox.com, der kun beskæftiger sig med royaltyfrie genrebilleder. »Vi afsætter mange billeder af mennesker og medier. Altså billeder af en
person, der taler i mobiltelefon eller sidder foran en computer. Og vi ved jo alle, hvor hurtigt en mobiltelefon eller computer bliver forældet. Så vi fylder hele tiden nye billeder ind i vores databaser og tager gamle ud,« siger Esben Darling, der er administrerende direktør i colourbox.com. Colorbox.com er også meget opmærksom på en anden tendens – nemlig at nogle af genrebillederne er meget »amerikanske« at se på. »Vi er selv et skandinavisk firma, og vi forsøger at afspejle den virkelighed, som vores kunder er i. Derfor er det bevidst, at vi gør vores billeder så virkelighedsnære som muligt. Ganske enkelt fordi det er det, som vores kunder efterspørger,« tilføjer han.

Bureaubilleder er et supplement
Generelt betragter både Woman, Tidens Kvinder og MAND billedbureauerne som et supplement til deres egne billeder. Bureaubilleder er billigere end at sende en fotograf, billederne er nemme at fremskaffe, og der findes et enormt udvalg af billeder. Og bureauerne ser heller ikke sig selv som konkurrenter til de fotografer, der lever af at arbejde for magasinerne.
»Mit indtryk er, at alle magasinerne gerne vil have deres eget unikke content. Og det gælder også for deres billedside. De hyrer stadig fotografer og får stadig lavet deres egne billeder. Vi er dem, der kan levere genrebilleder hurtigt og naturligvis også billigere, end hvis man selv hyrer en fotograf. Samtidig er vi også dem, der kan levere billeder af en sneboldkamp om sommeren. Sådan en situation ville bladene eksempelvis ikke selv kunne løse,« siger Kris Kjær Nielsen fra Scanpix. Også i andre situationer er bureauerne uundværlige. Magasinet MAND bragte på et tidspunkt en historie om mindeværdige fodboldøjeblikke. Til artiklen blev der fundet billeder frem af gamle stjernestunder i fodboldhistorien. »Det er jo et typisk eksempel på en historie, som man ikke kan illustrere ved at sende en fotograf ud,« siger Rasmus Hadberg Øhlenschlæger.